Heavyrock.dk

Heavyrock.dk

Brugeregler

Regler for et fælles, offentligt arkiv for liveoplevelser.

Version 1.0 · gældende fra 2026-09-07

HEAVYROCK.dk er et fælles, offentligt arkiv for koncerter, festivaler og andre liveoplevelser. Brugere kan oprette og bidrage til fælles events med billeder, kommentarer og relevante oplysninger. HEAVYROCK er ikke privat billedopbevaring.

Konto og ansvar

Du er ansvarlig for aktiviteter fra din konto og for, at dine kontooplysninger er korrekte.

Dit indhold

Du beholder ejerskabet til dine billeder og andet indhold. Når du uploader indhold, giver du HEAVYROCK en ikke-eksklusiv ret til at lagre, teknisk behandle, komprimere og vise indholdet som en del af tjenesten. Retten bruges alene til at drive HEAVYROCK og dets funktioner.

Du er ansvarlig for, at du har ret til at dele indholdet. Du kan selv gøre egne billeder offline eller slette dem permanent. Billeder, du selv gør offline, slettes permanent efter 7 dage, medmindre du gør dem synlige igen inden fristen.

Personer på billeder

Koncerter og festivaler er sociale arrangementer, og andre personer kan forekomme på billeder. Du skal respektere andre personers privatliv.

Hvis en person mener, at et billede bør fjernes, kan billedet anmeldes til moderation.

Indhold, der ikke er tilladt

Fælles events

Events på HEAVYROCK er fælles. Du må gerne oprette et event, selv om du ikke er arrangør, men oplysningerne skal være så korrekte som muligt.

HEAVYROCK kan rette, sammenlægge eller fjerne events og oplysninger, når det er nødvendigt for at holde arkivet korrekt og overskueligt.

Kommentarer og anmeldelser

Hold en ordentlig tone. Du må gerne være uenig, men må ikke bruge kommentarer til personangreb, chikane, trusler eller gentagen provokation. Kommentarer skal som udgangspunkt være relevante for indholdet eller eventet.

Du kan anmelde billeder, events, kommentarer og andet indhold, der efter din vurdering bryder reglerne. Anmeldelser skal bruges sagligt og må ikke bruges til at genere andre, i personlige konflikter eller til at forsøge at få legitimt indhold skjult. Gentagen misbrug kan medføre begrænsninger på kontoen.

Moderation og klage

HEAVYROCK kan skjule eller fjerne indhold, rette eventoplysninger, give advarsler, begrænse funktioner eller midlertidigt suspendere en konto. Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser kan en konto lukkes permanent.

Moderation vurderes konkret ud fra overtrædelsens karakter, alvor og tidligere relevante sager. Ved alvorlige forhold kan HEAVYROCK handle uden forudgående advarsel. Når det er relevant, får den berørte bruger besked om afgørelsen og årsagen.

Oplysninger om moderation opbevares kun så længe, de er nødvendige af hensyn til moderation, sikkerhed, dokumentation eller retlige forpligtelser. Hvis du mener, at en afgørelse er forkert, kan du kontakte moderation@heavyrock.dk med dit brugernavn, den relevante afgørelse og en kort forklaring.

Drift og ændringer

HEAVYROCK forsøger at holde tjenesten tilgængelig og fungerende, men kan ikke garantere, at den altid er uden fejl eller afbrydelser. Funktioner kan ændres, tilføjes eller fjernes som led i udviklingen. Ved væsentlige ændringer af disse regler informeres brugerne om den nye version.

Kontakt

Generelle spørgsmål: info@heavyrock.dk
Spørgsmål om regler eller moderation: moderation@heavyrock.dk
Spørgsmål om persondata og privatliv: privatliv@heavyrock.dk